ANBEFALINGER
Vejers d. 16 april 2024
Anbefaling af Cecilie Oona Møller
Hvis du sidder med en kopi af denne anbefaling – er du heldig! For det betyder at en af de mest dedikerede og dygtigste medarbejdere har valgt netop din virksomhed.
Cecilie har arbejdet hos os først som rengøringsmedarbejder og det seneste år som SOME og event ansvarlig. Vi er en sommerhusudlejnings virksomhed på vestkysten med 300 huse i porteføljen, har 3. generations stamgæster og har eksisteret siden 1984. Udlejningsbranchen er speciel da en medarbejder skal kunne lidt af det hele og agere specialist på mange opgaver. Med andre ord kræver det en hvis karakter at kunne varetage travlheden og alsidigheden. Det har Cecilie levet fuldt op til. Hun har været en del af udviklingen og opbyggelsen af det vi er i dag og været en afgørende medarbejder, der har formået at finde den perfekte balance imellem både alsidighed og specialisering. Cecilie har udviklet vores SOME og kommet på og været den udførende rolle af events der har fremmet den relevante kontakt med både husejere og gæster. Hun er knivskarp til at forstå udfordringen og derfra udvikle og udføre, samtidigt med at hun er nysgerrig nok til at stille intelligente spørgsmål for at sikre at målet er det ønskede (og mange gange mere end vi havde håbet på). Cecilie er dygtig til at arbejde selvstændigt – OG også at være en god teamplayer.
I teamet, har Cecilie været meget vellidt, hvor hun altid er parat til at give en hjælpende hånd, samtidigt med at hun er dejlig at omgås med. Cecilie har bidraget til godt humør, daglige smil og grin.
Vi kan give hende de absolut bedste anbefalinger med og er overbevist om at hun vil gøre en afgørende positiv forskel i hvilken som helst stilling hun vælger.
Skulle der være behov for yderligere information, står vi gerne til rådighed med uddybende oplysninger.
Alt det bedste fra Vejers
Monike Sommer
Die hyggelige Dänen
København, 17.4.24
Til rette vedkommende,
i januar 2024 blev jeg kontaktet af viceforstander Åsa Mossberg fra Filmhøjskolen i Ebeltoft
og spurgt, om jeg kunne tage Cecilie Oona Møller i praktik. Filmhøjskolen har en helt særlig
plads i mit hjerte, da det var dér, jeg for næsten 30 år siden selv opdagede, at jeg gerne ville
arbejde med filmlyd, og Cecilie Oona Møller havde det på åbenbart på samme måde, da hun
gik der. Jeg har samarbejdet på mange film med Åsa Mossberg, der også er en af landets
dygtigste filmklippere, og når Åsa anbefaler et nyt dansk lydtalent, så lytter man efter.
Resultatet var, at Cecilie var i praktik hos mig i tre uger i mit lydstudie i København i februar
2024 og i den forbindelse lærte jeg Cecilie at kende som et entusiastisk, interesseret og – i
denne sammenhæng nok så vigtigt – meget lyttende menneske. Hun var enormt nysgerrig på
de mange forskellige processer i lydarbejdet på film og samtidig meget punktlig og
hjælpsom. Alt sammen er vigtige kvaliteter, når man skal gøre sig i lydbranchen.
Cecilie er samtidig vitterligt et lydtalent. Jeg så en af hendes filmproduktioner, hvor
lydarbejdet var rigtig godt, meget stemningsfuldt, kreativt og ekspressivt, og der er ingen
tvivl om, at hun kan komme langt, hvis hun får den rette undervisning og givende kreative
inputs i tiden fremover. Det fortjener hun.
Hermed varme anbefalinger herfra.
Bedste hilsner,
Peter Albrechtsen
Lyddesigner
www.imdb.com/name/nm1022700/
Asger Lindqvist
Carl Th Dreyers Vej 5B, 8400 Ebeltoft
+45 61 72 27 45 / asger.lindqvist@gmail.com
Til rette vedkommende,
Jeg skriver denne anbefaling for Cecilie Oona Møller, som jeg havde glæden af at have som elev i skoleåret 2022/2023 på Den Europæiske Filmhøjskole. Jeg har også det seneste år holdt kontakten med Cecilie og har kunnet følge med i hendes udvikling.
Cecilie tog to kurser i lyddesign hos mig: ”The Basics of Sound for Film” og ”Creative Sound Design”. Begge kurser er praktisk orienterede med masser af selvstændige opgaver, men også med et vist niveau af teori samt fælles feedbacksessions i klassen. Cecilies engagement i begge kurser og i masser af elevproduktioner på skolen har gjort, at jeg har fået et grundigt indblik i Cecilie som lyddesigner, elev og menneske.
Cecilie er en meget drevet person, der arbejder vedholdende indtil hun når det resultat hun har sat sig for. Dette træk har også har betydet, at hun på bare 8 måneder som elev har rykket sig meget langt i sin forståelse af lyddesign som disciplin. Cecilies interessefelt er bredt og selvom hun har en særlig interesse for film, er også spilmediet noget hun brænder for. I klassen og i gruppearbejde tager Cecilie gerne teten, men er god til at lytte til andres idéer.
Jeg har haft stor glæde af at tilbringe tid med Cecilie både under og efter sin tid som elev. Cecilie er en ligefrem og betænksom person og er god til skabe en afslappet stemning omkring hende. Jeg håber at se hende på Sonic College og sidenhen som kollega.
-Asger Lindqvist
Lyddesigner, komponist og lydlærer på Den Europæiske Filmhøjskole (og Sonic Collegeveteran, 2011).